Et fjendtligt fly styrter ned på en mark i Hastings, og Foyle og Milner hjælper med at fange to overlevende tyskere. Næste morgen tages endnu en tysker til fange, og samtidig findes en landmand død i sin lænestol. Måske har begivenhederne noget med hinanden at gøre - eller også er det snarere de tre kvinder, der bor på landmandens gård, som Foyle skal rette sin efterforskning mod?